En hjertestarter bevilget af TrygFonden er blevet opsat på Naturhytten ved Sdr. Kystagervej og ved den nordlige indgang til Kystagerparken. Kursus i Hjerte-lungeredning afholdt for 7 af foreningens medlemmer, der alle bor tæt på hjertestarteren. TrygFonden ansøges om støtte til yderligere et kursus i efteråret 2020.

Hjertestarteren sidder på vestsiden af Naturhytten i Kystagerparken

Når I alligevel går tur i området, kan man lige kigge ind i skabet (ikke åbne) og se om der blinker et grønt lys i det lille inspektionshul, markeret med den gule pil. Dette fortæller at hjertestarteren fungerer og er klart til brug. Hvis den ikke blinker, så kontakt en fra bestyrelsen.