Kommunalbestyrelsen i Hvidovre har vedtaget “Strategi for Klimatilpasning 2014”, der fastlægger generelle mål, rammer og prioriteringer af de kommende års arbejde med klimatilpasning i kommunen. Den konkrete stillingtagen og udmøntning af planen afklares i de efterfølgende konkretiseringsplaner, hvor borgere og brugere inddrages aktivt.

Strandøres høringssvar på Strategiplanen kan ses her:

Høringssvar fra Grundejerforeningen Strandøre                                       10. september 2014

Det udarbejdede forslag til klimatilpasningsstrategi for Hvidovre kommune fremstår som en gennemarbejdet og veldokumenteret rapport. Det bekymrer Grundejerforeningen Strandøre, at vi er det område i Hvidovre, der har den største risiko for oversvømmelser ved skybrud. Der er i Strandøre området allerede konstateret oversvømmelse eller problemer afledning af regnvand. Det glæder os til gengæld, at Strandøre er udpeget som en del af de tre højest prioriterede områder i konkretiseringsplanen, og vi ser frem til at samarbejde med kommunen omkring løsningsforslag.

Klimatilpasningsstrategien omtaler en synergi effekt i form af f.eks. trafiksanering og etablering af LAR. Strandøre har tidligere fremsendt forslag om at indgå som forsøgsområde for kombinerede trafiksanering/LAR-løsninger for afledning eller forsinkelse af regnvand fra kørebanen fra f.eks. Strandbovej. Dette tilbud står stadig ved magt. Klimatilpasningsplanen omtaler etablering af nedsivningsegnede belægninger i stedet for faste belægninger som fliser og asfalt. Strandøre, der omfatter 534 parceller, medvirker gerne til at udbrede informationer om og motivere medlemmerne til forskellige løsningsforslag til miljøforbedringer og alternative afledninger af regnvand fra de private parceller.

I rapporten omtales konsekvenser fra stigende grundvand forholdsmæssigt lidt i sammenligning med de øvrige klimaeffekter. Det nævnes, at der ikke er gennemført egentlige modelberegninger for konsekvenserne, men at det alligevel forventes at medføre flere vandlidende områder. Fra Klimatilpasningsportalen (www.klimatilpasning.dk) fremgår det ud fra de bagvedliggende modelberegninger, at ændringen i høj grundvandsstand ved en median klimamodel såvel som en våd klimamodel kan betyde en stigning på op til 1m over den nuværende for Strandøres område. Dette kan ikke undgå at få fatale konsekvenser for de mange lavtliggende ejendomme og i særlig grad for dem med kældre i de kystnære områder. Strandøre opfordrer til, at effekterne fra et stigende grundvandsspejl beskrives til samme niveau som de øvrige klimabetingede effekter. I det mindste ved at inddrage til tilgængelige modeller fra Klimatilpasningsportalen. Mulige løsninger til at justere grundvandsspejlet bør beskrives mere fyldestgørende.

Strandøre mener, at Hvidovre kommune skal forsætte samarbejde samarbejdet med Københavns kommune omkring en fælles sluseløsning mod stormflod ved Kalvebodbroen. En sluseløsning er den mest neutrale løsning i forhold til naturværdier og de rekreative værdier. Derudover er det den mest fremtidssikrede løsning, der kan tage højde for vandstandsstigninger ud over de værdier, der har dannet grundlag for Klimatilpasningsstrategien.

Digeløsninger langs Kystagerparken finder vi problematisk pga. deres negative påvirkning af NATURA 2000 området i Kalveboderne og de dertilhørende naturplaner. Samtidig vil et dige langs strandsumpen ændre dennes naturværdi i negativ retning pga. digets højde ved at indskrænke den rekreative værdi at området indenfor diget. Strategien påpeger netop, at der bør lægges vægt på, at der ved klimatilpasningstiltag tages hensyn til de rekreative interesser.

Som udgangspunkt kan stormflodssikring finansieres af de grundejere, der får gavn af den. Da kommunen ejer en række grunde og ejendomme i området, der kræver stormflodssikring, må kommunen betragtes som grundejer på lige fod som almindelige private grundejere. Der er behov for at få en afklaring af, om princippet om grundejerfinansiering vil være gældende, når der i forbindelse med klimaændringen er tale om en generel vandstandsstigning på op til 1 meter indenfor de kommende 100 år. Ligeledes er der i et vist omfang åbnet mulighed for, at HOFOR i forbindelse med en dedikeret skybrudsindsats kan takstfinansiere en større del af omkostningerne. Det står uklart, i hvor stor udstrækning denne mulighed vil blive udnyttet.

Strandøre mener, at kommunen, skal arbejde for at udgifter til såvel stormflodssikring som skybrudssikring for ejere af de berørte arealer/grunde som udgangspunkt finansieres efter et solidaritetsprincip, eventuelt hvor kommunen står som garant eller långiver.